Grundkursus, trin 1. (PC
begynderkursus)
Kurset tilbydes som 3 hold: Hold 257, hold 258 og hold 259. Beskrivelser ses nedenfor:
Hold 257, mandage 11.20 – 13.20, start: 16. jan.
Holdleder: Per Gjerløv,
4817 0084, assisteret af Jan Fialla og Irene
Jantzen.
Forudsætning:
Eleven skal have sin egen pc med forbindelse til internet, men behøver intet kendskab til computeren og dens brug. Der kræves intet forudgående kendskab til computeren og dens brug, men lyst til at lære om det!
Beskrivelse:
For at kunne bruge computeren er det nødvendigt med kendskab til brugen af computerens tastatur og den tilsluttede ”mus”. Dette kendskab opnås gennem træning i at sende og modtage beskeder gennem computeren.
Indhold:
Eleven lærer at bruge computeren til at sende og modtage beskeder, og får orientering om hvordan man finder oplysninger om ”alt muligt”.
Der oprettes en e-mail konto for hver deltager.
· Tænde og slukke computeren. Start af en browser.
· Orientering om tastatur og mus.
· Skrive, sende og modtage beskeder. Herunder instruktion om at skrive tekst på computeren. Slette beskeder..
· Fortælle om arbejdsstillinger og nødvendige pauser.
· Introduktion til computersikkerhed.
· Introduktion til søgning på nettet.
________________________
oooOOOooo
_______________________
Hold 258, mandage
16.00-18.00, start: 16. jan.
Holdleder: Verner Adelkvist, 4817 6733, assisteret af Ole V. Pedersen.
Der gives en
indføring i de grundliggende funktioner for betjening af computeren, hvilket
trænes gennem skriveøvelser i et enkelt tekstbehandlingsprogram WordPad, som
findes på alle computere. Vi starter helt fra bunden og repeterer undervejs.
Der udleveres et hæfte med nøje beskrivelse af de tillærte funktioner.
Endvidere gives der en introduktion i søgning på nettet samt skrivning af
e-mails.
Undervisningens indhold beskrives i hovedtræk i det følgende. Metoden er ”learning by doing” dvs stoffet introduceres og øves gennem opgaver, som deltagerne løser under vejledning af de 3 tilstedeværende instruktører .
· Opstart af computer og udvælgelse af det program, man vil anvende (f.eks. tekstbehandlingsprogrammet WordPad, et internetprogram, et e-mail-program etc.).
· Gemme (lagre) tekst og lukke computeren ned.
· Indøvelse i at betjene tastaturet, manøvrere med musen og blive fortrolig med de funktioner, der knytter sig til tasterne.
· Der udleveres en såkaldt USB-nøgle (hukommelsesenhed, hvorpå der kan gemmes tekst og billeder, som er frembragt på computeren). På nøglen er der er indlagret detaljerede lektionsplaner med opgaveteksterne for de 8 lektioner, således at man kan repetere og øve sig hjemme i det indlærte stof.
·
Betjening af USB-nøglen, dvs
lagring og genfinding af dokumenter fra/til computeren indlæres naturligvis
også.
§ Skifte skriftype og skriftformer (fed skrift, kursivskrift, farvet skrift, ændring af skriftstørrelse mm.).
§ Redigere skrift og tekst (rette, slette, flytte, understrege, kopiere mm.)
§ Printe(udskrive).
§ Indstille margener, ændre papirretning (opret eller liggende), opstilling med punkttegn mm.
§ Anvendelse af tabulatoropstilling til skrivning i kolonner mm.
· Brug af søgeprogrammet Google, søgning på internettet, brug af aktive hjemmesider (bestille teaterbilletter, rejseplanlægning, indkøb på nettet mm.)
· Skrive og sende e-mails.
________________________
oooOOOooo
_______________________
Hold 259, tirsdage
09.30-11.30, start: 17. jan.
Holdleder: Kirsten Mac Dalland,
4817 0924 assisteret af Jess Degn.
Forudsætning:
Det forudsættes, at kursisten har lyst til
at bruge en PC og er indstillet på at følge kurset uden afbrydelser.
Beskrivelse:
Tekstbehandling er en vigtig del af brugen
af en PC.
Med et tekstbehandlingsprogram kan man
skrive og redigere dokumenter, f.eks. breve, dagbogsoptegnelser, referater,
sange, invitationer og meget andet.
Indhold:
Kursisten lærer at bruge en PC til enkle
arbejdsopgaver:
· Se, hvad en PC er, og hvordan man kommer i gang med at bruge den.
· Bruge et tastatur og en mus.
· Læse på en skærm og forstå det, skærmen fortæller.
· Få en god arbejdsstilling.
· Skrive en enkel tekst og gemme teksten på en PC.
· Finde en gemt tekst og udskrive teksten.
·
Se, hvordan PC’en gemmer en tekst.
Lærebog: Verner Adelkvist: ’Hjælp!’