Temamøder vinter / forår 2012
Møderne
afholdes i Bibliotekets mødelokale på 2. sal, i tidsrummet kl. 15 – 17.
Der kræves
tilmelding, forud for møderne, til Hans Clemensen, pr. e-mail: hclemensen@gmail.com eller evt. pr. tlf. 2180
0127.
Betaling ved
indgangen udgør 30 kr. Der kan forventes detaljeret foromtale af møderne i
Allerød Nyt.
Følgende møder er
planlagt for vinter / forår 2012:
Mandag 23. jan. 2012: Digitale billeder og PC
Ved
temamødets første del vil det blive vist, hvordan computerprogrammet Picasa 3, der kan hentes gratis på nettet, kan benyttes til
redigering og beskæring af digitale billeder, og det vil blive vist, hvordan
programmet kan bruges til organisering, udskrivning og e-mailing
af billeder. Herudover bliver Picasa Webalbum
præsenteret. Denne funktion er særdeles velegnet til at videregive billeder til
venner og bekendte.
Ved
temamødets anden del vil det blive vist, hvordan programmet MS Office
PowerPoint og gratis programmet Windows Movie Maker kan benyttes til opbygningen af en digital
billedserie med tekster, overgange, tale og musik.
Tirsdag 7. feb. 2012: De digitale indgange til de offentlige myndigheder
Stat,
kommuner og regioner udfaser fra 2012 til 2015 breve og borgerservice til fordel
for e-mails og såkaldt digital selvbetjening d.v.s.
at al henvendelse til det offentlige fremover skal ske via Internet, da
politikerne mener, det kan give ganske store besparelser. Det er en udfordring
navnlig for de mange seniorer, der enten ikke har en PC og adgang til Internet
eller som har en, men endnu ikke ved hvordan man gør.
Ved
Temamødet vil nogle af de indgange på Internet, man kan bruge til det
offentlige system bl.a. ”borger.dk”, ”skat.dk”, og ”sundhed.dk” blive vist,
ligesom Allerød Kommunes hjemmeside vil blive gennemgået. Også brugen af nemID vil blive beskrevet, og instruktører fra Senior IT
vil forsøge at besvare de spørgsmål,
der dukker op under mødet.
Onsdag 29. feb. 2012: Tablet / TavlePC (f.eks. iPad)
Siden Apples iPad
kom frem for to år siden er salget eksploderet. Nu er mange pc-fabrikanter
kommet med deres egen version af en tilsvarende computer. Disse computere
benævnes ofte tablet eller tavle-computer med tryk på første stavelse i tablet.
En tablet
computer har kun en berøringsfølsom skærm. Tastatur og mus er afskaffet, så den
er let at transportere og bruge næsten hvor som helst. Men kan den bruges til
noget fornuftigt?
Vil disse
nye computertyper, og deres mindre version, ”smartphones”,
erstatte den traditionelle PC? Det er svært at spå.
Senior IT vil ved temamødet vise eksempler på disse computere og deres brug.
Torsdag 15. marts 2012: Cloud Computing / dokumenter i ”skyen”
Den traditionelle hjemmecomputer, en pc, rummer et antal programmer og data
rettet mod brugerens behov. Med den stigende brug af internet er der nu en ny
arbejdsform på vej.
Programmer
og data findes ikke længere i computeren, men er placeret i ”skyen” (på engelsk
”the cloud”). Programmerne og data kan nås både fra
brugerens computer og fra enhver anden computer, der er forbundet med Internet,
forudsat at man har den rigtige adgangskode. Et eksempel, som mange nu kender,
er Netbank. Men der er mange andre eksempler på sådanne programmer inklusive
tekstbehandlingsprogrammer.
En anden
mulighed er lagring af data i ”skyen”, som en sikkerhedskopiering og således at
flere personer kan få adgang til disse data. Deling
af billeder med venner og familie er også en mulighed. Cloud
computing har mange muligheder og mange problemer.
Ved temamødet vises mange eksempler på denne nye arbejdsform.